Tarphage – færgested og bro

Billedet herover er fra 1915. Det viser den færge, der sejlede over Varde å ved Tarphage. Manden på færgen er Sillas Sillasen, den sidste færgemand. Billedet er taget fra Billum siden, så man ser over mod Hostrup sogn. Gården til højre i billedet er Færgegården, hvor Sillasen boede.
Der har været færgested her i mange år. I 1766 skriver præsten i Janderup om både, der sejlede folk og gods over.
Indtil 1819 måtte alle slå sig ned som færgemand, hvis de havde en egnet båd, men herefter fik færgemanden eneret på sejladsen og også pligt til at sejle hele året rundt.
Den første der fik bevilling var Benjamin Iversen Bleg. Han lånte penge til en pram og to både. Bådene blev brugt til passagerer, og på den fladbundede pram kunne han sejle vogne, gods og kreaturer over. Uheldigvis blev der stormflod i 1825, og færgemandens hus blev skadet, og hans både gik tabt. Han prøvede at klare sig igennem med opgav i 1831 og måtte sælge sin forretning og sin gård.
Han solgte til Niels Bertelsen, der også overtog bevillingen.
De første år kunne han selv sætte priserne, men syv år senere 1838 blev der fastsat takster.

Færgetakster anno 1838

1 løs hest 6 skilling
1 kvæghøved 6 skilling
1 svin 2 skilling
1 får 2 skilling
1 kalv 2 skilling

1 rejsevogn, arbejdsvogn eller fjællevogn med læs og to heste samt kusk i alt 8 skilling.
Taksterne gælder fra 1 april til 31. september.
Fra 1. oktober til 31. marts dobbelt takst

I 1837 havde Niels Bertelsen anskaffet sig en ny færgepram med træktov. Han måtte låne 200 speciedaler for at købe den. I 1841 klagede han over, at vejen til hans pramsted var for dårlig og også over, at de faste priser var for lave, især når folk snød.
Han havde oplevet at sejle en fjællevogn over med 10 karle hængende på siden. De påstod alle, at de hørte til vognen, så han fik kun 8 skilling for at sejle. Vejen blev forbedret, men priserne blev ikke sat op.

i 1858 overtog Niels Bertelsens søn Bertel Nielsen færgeriet. Også han kom til at opleve en voldsom stormflod. I 1863 blev færgeprammen ødelagt igen. Han modtog et tilskud til reparation og søgte om tilladelse til at oplægge den fra november til februar, fordi der kun var lidt trafik, men han fik afslag. Derimod får han ordre til at anskaffe et horn, som “lyd apparat” til brug for rejsende fra Vester Herreds side (Billumsiden). I 1877 søgte han om at bytte det med en klokke. Det fik han lov til.

Bertil Nielsens datter Ane Else og hendes mand Johan Mathias Thomsen Sillasen overtog færgeriet i 1886. Han passede færgedriften, og hun havde krostue, hvor der blev solgt kaffepunch, og de drev også landbrug.
De fik tilladelse til af oplægge færgen i december, januar og februar måned.

Ane Else og Thomsen fik en lille ekstra indtægt ved at udleje retten til at stange ål fra deres jord for 1 krone pr. gang. Kronen skulle betales, nar fangsten blev fremvist, og så fik fiskeren en gratis kaffepunch. Var fangsten lille, slap de for at betale, men fik punchen alligevel.
En meget kold vinterdag kom en fisker fra Hjerting for at stange ål. Han fik kun et par små ål og én stor. Han ville gerne slippe for at betale og puttede den store, næsten frosne ål i frakkelommen og viste kun de små frem. Han fik sin punch, og mens han sad med den, begyndte den store ål at røre på sig nede i lommen. Fiskeren måtte i en fart putte den ene hånd i lommen og holde ålen i krammegreb, til han kom ud.
Men historien er altså sluppet ud.

Ane Elses og Thomsen søn Sillas Sillasen overtog færgeriet efter sine forældre i 1914 og drev det frem til 1941, hvor Tarphagebroen blev taget i brug.
Sillas Sillasen havde en trækfærge og to både. Trækfærgen blev trukket over på en bom med håndsving ved hjælp af en svær kæde, der lå på bunden af åen, altså ved håndkraft. Den kunne tage en hestevogn, en personbil eller en lille lastvogn. Det kostede 1 krone for 1 bil med fører, hver passager 20 ører. En hestevogn 70 øre, en gående 20 øre, en person med cykel 30 øre.

Fra 1. november til 1. marts var færgen trukket på land, og i den periode blev den efterset og repareret. Når den skulle i vandet igen, hjalp naboerne. Den blev lagt på ruller og skubbet ud.

Tarphagebroen blev påbegyndt i 1939. Det er en lavbro, så det var slut med at sejle med større både op ad Varde å.
Broen er 100 m lang. Den består af en stor midterbue med en spændvidde på 40 m og to sidebuer på hver 30 m.
Broen er bygget på pæle og vejer mellem 1200 og 1500 tons.
I 1941 var Tarphagebroen den største bjælkebro af jernbeton i hele Danmark, det er den ikke mere.